SSP er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, der har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.
Samarbejdet er etableret i langt de fleste danske kommuner, og SSP udgør oftest omdrejningspunktet i det udførende kriminalpræventive arbejde. SSP-samarbejdet opbygger lokale netværk, der kan forebygge, at børn og unge begår kriminalitet. Skole, socialforvaltning og politi er de tre centrale aktører i netværket, og derudover har SSP samarbejdsflader med forskellige aktører i Esbjerg. SSP-netværket bidrager på den måde til at kunne handle tværsektorielt, sammenhængende og helhedsorienteret i den forebyggende indsats overfor børn og unge.
Med SSP-netværket store lokalkendskab kan faresignaler og udviklingstendenser i kriminaliteten og i børns og unges levevilkår opfanges tidligt nok til, at vi kan gøre en indsats, før problemerne bliver for store.
Medarbejderne i SSP Fanø er Bettina Hansen, Dorte Kragh, Gro Vind, Sidsel Lydom og Sasja Pedersen.
På Fanø skole står SSP for oplæg og aktiviteter omkring børn og unges sikkerhed på nettet, alkohol og rusmidler og generel trivsel. Derudover laves der særlige arrangementer i Villaen.
Hvis du har en bekymring for et barn eller en ung, er du meget velkommen til at kontakte SSP. Det kan du gøre mundtligt eller via AULA til den enkelte medarbejder, eller via mail eller telefon til leder for SSP Fanø, Anders Lydom på 76 660 503.