Trivsel – hvad kan I gøre som forældre

Trivslen er grundlaget for den brede positive udvikling af barnet inklusive den faglige læring, idet et barn der ikke trives, også har svært ved at lære. At sikre trivsel er en opgave, som skolen bedst kan løse i et samspil med forældrene.

Som forældre kan I være med til at skabe en god klasse med glade elever og forebygge mobning. Skole & Forældre er sammen med Red Barnet kommet med 7 anbefalinger, citaterne er fra en undersøgelse foretaget i januar 2020 med besvarelse af 961 folkeskoleforældre (Kilde: Skole & Forældre):

1
Deltag i klasse-arrangementer
Sociale arrangementer med de andre forældre og børn i klassen styrker fællesskabet og dermed trivslen blandt eleverne.

”Deltag i arrangementer for derigennem at lære de andre børn og forældre at kende. Så er det lettere at tale om de ting, der ikke går godt. På den måde kan vi få et bedre samarbejde og bedre forhold for børnene.”

”Jeg oplever, at børnene ser mere positivt på de børn, hvor forældrene kender deres forældre.”

2
Tal med alle klassens forældre
Det letteste er at sætte sig ved siden af dem, man kender i forvejen og har god kemi med. Men prøv også at tale med de forældre, du ikke normalt taler med.

”Vi kan være forbilleder. Når vi forældre taler sammen på kryds og tværs, ser børnene, at vi kan hygge os sammen. Det samme gælder for børnene.”

3
Tal pænt om og til hinanden
Hvis forældre taler dårligt om andre forældre eller børn fra klassen, kan det betyde, at barnet får et negativt syn på klassekammeraterne, hvilket kan skade fællesskabet i klassen.

”Taler forældrene positivt om andre, smitter det af på ens barn.”

”Vi skal acceptere forskellighed i væremåde og holdninger og snakke pænt om lærerne, de andre børn og deres forældre.”

4
Sæt dig ind i de andres sted
Hvis du ikke er enig med de andre forældre eller irriteres over, at de fx ikke kommer til arrangementerne, så forsøg at være nysgerrig på årsagen. Måske står de i en særlig situation, har nogle udfordringer eller føler sig ikke som en del af fællesskabet.

”Vi er meget opmærksomme på at tilbyde hjælp til at tage børn med til arrangementer, hvis vi ved det kniber med forældreopbakning/-mulighed for deltagelse. Det være sig børn hos en enlig forsørger eller familier med anden etnisk baggrund, hvor der nogle gange kan være en barriere.”

5
Tal med dit barn om klassereglerne
Hvis der er aftaler i klassen om, hvordan eleverne skal opføre sig overfor hinanden, så sæt dig ind i dem og tal med dit barn om dem. Hvad betyder det helt konkret i forskellige situationer? Så kan I tale med udgangspunkt i klassens aftaler, hvis dit barn fx har en konflikt med et andet barn.

6
Opfordr dit barn til også at lege med andre end bedstevennen
Det kan være sårbart kun at have få venner i klassen, opfordr derfor dit barn til at lege med klassekammerater, der ikke er dit barns nærmeste venner. Fx ved at lave legeaftaler og deltage i legegrupper. På den måde er du også med til at forebygger, føle sig udstødt fra klassen.

7
Meld dig som trivselsforælder eller til skolebestyrelsen
Som kontakt- eller trivselsforælder kan du være med til at planlægge og arrangere arrangementer for børn og forældre, der kan styrke fællesskabet i klassen. Du kan også stille op til skolebestyrelsen og være med til at sætte rammerne for, at der bliver arbejdet med trivsel på skolen.

”Vi er meget opmærksomme på at tilbyde hjælp til at tage børn med til arrangementer, hvis vi ved det kniber med forældreopbakning/-mulighed for deltagelse. Det være sig børn hos en enlig forsørger eller familier med anden etnisk baggrund, hvor der nogle gange kan være en barriere.”

Læs Skolebestyrelsen principper for trivsel og Fanø Skoles antimobbestrategi

 

Fanø Skoles kontaktforældre som trivselsambassadører
Skolebestyrelsen anbefaler at I som forældre melder jer som kontaktforældre for at styrke samspillet mellem skolen og forældrene. Skolebestyrelsen har udarbejdet en folder, som beskriver kontaktforældrerollen på Fanø Skole. Skolebestyrelsen ønsker at styrke skole-hjemsamarbejdet, og afholder derfor årligt dialogmøder med kontaktforældrene.

Skolebestyrelsen på Fanø Skole anbefaler følgende 10 tips til kontaktforældre:

1
Vær nysgerrig på de forældre, der ikke deltager
Er der nogle praktiske årsager eller særlige udfordringer, der gør, at de har svært ved at deltage? Synes de ikke det er vigtigt, har de ikke lyst eller oplever de, at det er svært at blive en del af fællesskabet? Hvis man ikke spørger, får man ikke svar. Men husk at spørge nysgerrigt og respektfuldt. Løftede pegefingre eller dårlig samvittighed giver sjældent folk lyst til at komme.

2
Fortæl forældrene hvorfor det er vigtigt
Ikke alle ved, hvilke fordele sociale arrangementer med klassen kan give forældre og elever. Fortæl dem, at det skaber et fællesskab og trivsel i klassen, som kommer alle børn og forældre til gode – også deres eget barn. Send gerne et link til denne artikel til forældrene:

3
Invitér nye forældre til at planlægge
Det er ofte de samme forældre, der står for arrangementerne i en klasse. Forsøg at inddrage nogle af de forældre, der ikke normalt er med til at arrangere eller ikke kommer så ofte til arrangementerne. Det kan være, at de har idéer til, hvordan arrangementerne kan henvende sig til flere. Nogle forældre kan have svært ved at deltage i møder i trivsels- og kontaktforældre-udvalg, fordi de mangler pasning til deres børn, så det kan være en idé at mødes på steder og tidspunkter, hvor børnene kan komme med.
 

4
Tag hensyn
Når I planlægger et arrangement, så overvej hvilke forhindringer for at deltage, der kan være for forældre og elever. Fx:

– Kan alle deltage, hvis man deler arrangementet op i køn?– Er der nogen, der får svært ved at være med, hvis børnene og deres søskende ikke er inviterede?
– Er der forældre og/eller børn med fysiske eller psykiske begrænsninger, der har brug for særlige hensyn?
– Hvis I skal spise sammen, så sørg for, at alle kan spise med (fx halal, vegetar, allergi).
– Alkohol kan være en hyggespreder, men (meget) fulde forældre kan være for meget for nogen, så overvej hvad jeres arrangement lægger op til.

Det er ikke alle hensyn, der kan eller behøver at blive taget i alle klasser, men det kan være nogle gode overvejelser at have.
 

5
Gør det nemt at deltage
Sørg for at deltagelse ikke bliver en konkurrence om at gøre noget mest eller bedst: Hvem kan bage de flotteste kager? Hvem har overskuddet til at stege friske fiskefiletter til alle?

I kan fx gøre det lettere at deltage ved at:

– Holde arrangementet på eller omkring skolen, så der er flere, der har mulighed for og overskud til at deltage.
– Sørg for at søskende kan være med eller kan blive passet imens.
– Sørg for, at arrangementerne ikke tager alt for lang tid at forberede og deltage i.
– Lad være med at holde for mange arrangementer.

6
Vær opmærksom på kommunikationen
– I stedet for at skrive ’kære mor og far’ i en indbydelse eller ’kære forældre’ kan man omformulere det, så det f.eks. lyder ’Kære voksne til børn i 5.B”. Hermed er alle omsorgspersoner inkluderet: Forældre, forældres kærester, bedsteforældre, værger, plejeforældre mfl.
– Det er ikke alle, der læser beskeder på Aula ofte, så overvej også at give eleverne en seddel med hjem, send en sms eller ring op, hvis en forælder ikke har svaret på invitationen.
– Er der forældre i klassen, der har svært ved at tale/læse dansk, så find en måde at kommunikere til dem på. Måske gennem barnet eller andre forældre i klassen, der har fælles sprog.

7
Hold prisen nede
Selvom det kan være svært at forestille sig for nogen, at 100 kr. kan vælte budgettet, så kan det være et betragteligt beløb for andre forældre. Og man bonder ikke bedre til et socialt arrangement, fordi det er dyrt. Brug jeres fantasi til at gøre det gratis/billigt at deltage og lad være med at gøre deltagerpris til et diskussionsemne ved forældremøderne. Det er ydmygende, hvis det ender med, at nogle forældre tilbyder at betale for andre, eller der bliver taget initiativ til, at der bliver samlet ind. En mulighed er at aftale at lade klassekassen betale for arrangementer, så det ikke bliver økonomien, der afholder forældre fra at deltage. I kan fx aftale at forældrene kan betale det beløb til klassekassen, som passer til deres økonomiske situation (og husk, at det er frivilligt at indbetale til en klassekasse).

 

8
Hold børnene og skolen i centrum
Ikke alle mennesker føler sig tilpas, når et arrangement udelukkede handler om at spise og konversere med relativt fremmede mennesker. Inkludér nogle fællesaktiviteter, hvor både voksne og børn er sammen. Hvis I kan få en eller flere lærere til at deltage i arrangementet kan eleverne vise, hvad de arbejder med eller hvordan de lærer i skolen. Fx ved at lade eleverne undervise forældrene med de samme undervisningsmetoder eller vise noget frem, de har arbejdet med.

De fleste forældre vil gerne se, hvad deres børn laver i skolen og forældre, der ikke synes det er vigtigt at deltage i rent sociale arrangementer, får nu en anden grund til at deltage.

9
Bland forældrene
Hvis du kender nogle af forældrene i klassen er det letteste kun at tale med dem, især hvis jeres kemi passer godt sammen. Det kan dog betyde, at det er svært for andre forældre at komme ind i fællesskabet, ligesom det er vigtigt for fællesskabet i klassen at tale med andre, end dem man plejer at tale med. Derfor er det godt at sørge for, at forældrene blandes til både forældremøder og til klassearrangementer.

En måde at blande forældregruppen på er, at dele farvede kort ud til forældrene efterhånden som de kommer. Forældre med røde kort skal sidde sammen, dem med gule kort skal sidde sammen osv.

Opfordr forældrene til at tale med dem de sidder sammen med og giv dem gerne noget at tale om/tale ud fra fx dilemmakort, sammen finde på nye idéer til nye arrangementer eller lav små icebreakers. På den måde gør I det lettere for forældrene at tale sammen uanset om de kender hinanden i forvejen.

10
Har jeres skole retningslinjer for sociale arrangementer?
Hvis ikke kan I opfordre skolebestyrelsen til et princip, der tager højde for at få så mange som muligt til at deltage. Det kan fx omhandle hvor mange arrangementer, det anbefales at have pr år (fx 2). Hvem har ansvaret for at arrangere? Hvilke økonomiske rammer skal der være? Og i hvilket omfang kan man bruge skolens grund og lokaler?

Kilder: Skole og Forældre, forældreundersøgelse fra magasinet Skolebørn fra januar 2020, Maria Ørskov Akselvoll, organisationen ’Brug Folkeskolen’ og Sex & Samfund.